Fristen for indbetaling af den månedige husleje variere en smule fra måned til måned. For 2012 ser betalingsfristerne sådan ud:
4. januar
6. februar
6. marts
4. april
7. maj
7. juni
4. juli
6. august
5. september
4. oktober
6. november
5. december
Huslejeændringer
Varsling af ændring i huslejen sker hovedsageligt i forbindelse med budgetmødet for de enkelte afdelinger. En lejestigning skal varsles minimum tre måneder før, den træder i kraft, hvorimod en nedsættelse kan ske med en måneds varsel. Hvis der sker større ting i en afdeling, som medfører højere husleje, gælder samme regel om tre måneders varsel af forhøjelsen.
Forhøjelse af a conto bidragene vedrørende forbrugsregnskaber kræver ifølge lovgivningen kun seks ugers varsel (for eksempel hvis der sker en stigning i udgiften til varme eller vand).
Rykkerprocedure
Rykkerproceduren omfatter alle former for tilgodehavender, herunder lejebetalinger, betalinger for vask, a conto betalinger vedrørende forbrugsregnskaber samt gebyrer m.m. Har du økonomiske problemer og svært ved at betale huslejen, så læs også dette afsnit.
Hvis betalingen ikke er foregået til tiden, modtager du en rykker en uge efter den sidste rettidige indbetaling. Rykkergebyret er på 250 kr. og opkræves i forbindelse med efterfølgende måneds huslejeopkrævning. Betalingsfristen for manglende husleje er på 14 dage, og der advares om mulig ophævelse af lejemålet. Det er kun i forbindelse med manglende betaling af pengepligtig ydelse, at lejemålet kan ophæves.
Hvis huslejen ikke bliver indbetalt efter første rykkerbrev, overdrages sagen til advokat. Advokaten ophæver lejemålet og kontakter foged med henblik på udsættelse.
Udsættelse ved hjælp af foged sker efter overdragelse til advokat.
Vi henter lejligheder fra din søgning....vent venligst.